Problemer og spørgsmål – høreapparater

Kontakt udleveringsstedet eller det kommunale kommunikationscenter.
De kan måske løse problemet eller vejlede om der stadig er garanti på høreapparatet, og hvad man så kan gøre.
Der er oftest 4 års garanti på høreapparater.

Hyler høreapparatet eksempelvis når man spiser, bevæger sig eller hele tiden, så skal man kontakte egen læge eller ørelæge for at få tjekket øret. Problemet er ofte voks i øret.

Hjælper det ikke, så kontakt udleveringsstedet eller det kommunale kommunikationscenter. De kan måske løse problemet eller hjælpe dig videre.

Høreapparatet må gerne give en lille lyd fra sig, når man eksempelvis giver et knus eller holder hånden eller noget andet tæt på øret.

Man skal hurtigst muligt henvende sig, hvor man fik høreapparaterne udleveret. Der kan være en prøvetid på høreapparaterne, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at bytte dem, eller aflevere dem tilbage.

Når prøveperioden er udløbet, er der ofte ikke noget at gøre, før der er gået mindst 4 år

Henvendelse skal ske til udleveringsstedet for evt. justering/reparation.

Hvis man har fået høreapparatet fra en offentlig høreklinik, kan man visse steder få foretaget mindre justeringer på det kommunale kommunikationscenter.

Kontakt det kommunale kommunikationscenter, hvis det er svært at forstå tale i TV med høreapparater på. Måske kan problemet afhjælpes med supplerende høretekniske hjælpemidler – eksempelvis en teleslynge.

Dette gælder uanset, om man har fået høreapparatet fra en privat klinik, eller en offentlig høreklinik.

Prøv også at bruge tekst tv. Via tekst tv kan man få undertekster på en række film og andre programmer på DR og TV2. Se tekst tv side 399 (DR og TV2) for mere information.

Klik her for link til Høreforeningens hjemmeside om tekst-tv

Læs mere om og oversigt over kommunikationscentre i Region Syddanmark.

Kontakt det kommunale kommunikationscenter, hvis det er svært at høre dørklokken og telefonen med høreapparater på. Det kommunale kommunikationscenter kan hjælpe med at finde ud af, om man eventuelt har behov for supplerende høretekniske hjælpemidler.

Det gælder uanset, om man har fået høreapparatet fra en privat klinik, eller en offentlig høreklinik.

Link til mere om og oversigt over kommunikationscentre i Region Syddanmark.

Hvis man har svært ved at samtale i telefon med høreapparater på,  kan det kommunale kommunikationscenter hjælpe med at finde ud af, om man kan få supplerende høretekniske hjælpemidler. Kommunikationscentret kan også rådgive eller undervise i, hvordan man bedst anvender sin telefon sammen med høreapparatet.

Det gælder uanset, om man har fået høreapparatet fra en privat klinik, eller en offentlig høreklinik.

Hvis man har mistet høreapparatet eller tabt det, så skal man kontakte udleveringsstedet. De kan normalt oplyse om hvad man skal gøre.

Har man fået høreapparatet fra en offentlig høreklinik, vil de som regel bede om, at man i en periode afventer om høreapparatet skulle dukke op igen, før de igangsætter et evt. udlån af andre høreapparater. Man kan ikke være sikker på at få et høreapparat magen til det, man har mistet.

Har man fået høreapparatet fra en privat høreklinik, så kan der normalt ikke bevilges tilskud til et nyt, hvis det blot er blevet væk. Der er dog visse undtagelser fra denne regel (brand, tyveri el. lign.) som den private høreklinik eller CKV Høre, Region Syddanmark kan oplyse mere om.

Der kan måske være forsikringsdækning enten via den almindelige private forsikring eller en specielt tegnet høreapparatforsikring.

Fjern batteriet og lad høreapparatet tørre godt igennem, fx på et håndklæde på radiatoren.
Hvis høreapparatet ikke virker efter tørring kan man sende det til reparation hos producenten, hvis der er garanti på apparatet.

Husk at sende det i æsken!

Høreapparatet må IKKE tørres i ovnen eller i mikrobølgeovnen, og der må heller ikke bruge hårtørrer og lign.

Der er normalt ikke problemer med evt. pacemaker, hvis man holder fjernbetjeningen i hånden foran sig.

Det kan dog ikke anbefales at have fjernbetjeningen liggende i en brystlomme, mens man trykker på den.
Man kan også tage betjeningsvejledningen til fjernbetjeningen med på den afdeling, hvor man får tilset sin pacemaker og spørge dem om forholdsregler.

Man kan sagtens flyve med høreapparaterne tændt og de burde ikke kunne sætte sikkerhedsalarmen i gang, hvis man går igennem scanneren i sikkerhedskontrollen. Man kan, for at være sikker, nævne det for den medarbejder, der står ved scanneren, så de er klar over det, hvis alarmen alligevel aktiveres.

Høreapparaterne tager ikke skade af at blive gennemlyst eller scannet.

Ved start og landing skal man normalt slukke alt elektronisk udstyr. Det gælder ikke for høreapparater!
Vi anbefaler dog, at man læser sin brugsanvisning grundigt igennem.

Kontakt udleveringsstedet. Her kan de se, om der evt. skal slibes lidt af øreproppen/skallen, eller om der skal en anden størrelse tip på. Begynd ikke selv at slibe på høreapparat eller øreprop.

Henvendelse skal ske til egen læge eller ørelæge. Man må ikke selv stikke noget ind i øret, for at få det ud!

Øret skal have luft om natten. Desuden kan det være ubehageligt at have høreapparatet i øret, når man sover.

Det bedste er at åbne for batteriskuffen og lægge høreapparatet i æsken, der fulgte med. Så bliver det heller ikke væk, eller spist af et kæledyr.

Et høreapparat kan ikke tåle vand. Derfor skal man tage sit høreapparat ud, hvis man skal i bad eller svømme. Husk at lægge det i æsken, når man ikke har det på.

Om morgenen er det bedst at vente med at tage høreapparatet i øret, til efter man er helt færdig med morgenrutinen på badeværelset. Det kan nemlig ikke tåle hårspray, barberskum og andre lign. produkter.

Man må ikke stikke noget ind i høreapparatets ud- eller indgange. Der sidder meget følsom elektronik, der kan gå i stykker. Henvendelse skal i stedet ske til udleveringsstedet, eller det kommunale kommunikationscenter, hvis man er usikker på, om der sidder noget i høreapparatet, der ikke skal sidde der.

Nej, de elektroniske dele må ikke få vand eller væsker af nogen art.

Det eneste, der må få (sæbe-)vand, er de formstøbte akrylpropper og tips, der sidder i ørerne. Spørg eventuelt udleveringsstedet eller det kommunale kommunikationscenter om råd til vedligeholdelse. Ellers vil det også fremgå af den brugsanvisning, der fulgte med høreapparaterne.

Se også videoerne under “Høreapparatet”

Bruger man vatpinde i øret risikerer man at skubbe ørevoksen længere ind i øret. Det er også sket, at mennesker er kommet til at prikke hul på trommehinden med en vatpind.

Hvis ørevoks er et problem, så tal med egen læge eller spørg på apoteket, hvad man kan gøre, for selv at holde ørerne fri for ørevoks.